Vedligeholdelse af linoleumsgulve

Nyttig info om gulvbelægninger i linoleum

Produktbeskrivelse:

Linoleum er et organisk materiale, hvis væsentligste bestanddele er iltet linolie. Der tilsættes forskellige materialer ved fabrikationen, fx natur- eller kunstharpiks, korkmel, træmel, kalkstensmel og farvepigmenter, valset på et underlag af jutevæv eller polyester. I fremstillingsprocessen gives linoleummet en overfladefinish, som beskytter mod tilsmudsning.

pH-værdier:

I forbindelse med pH-værdien tales om en pH-skala fra 0 til 14. Området fra 0 til 7 er det sure område, og jo længere ned mod 0, man kommer, jo mere surt er produktet. Området fra 7 til 14 repræsenterer det basiske (alkaliske) område, og jo nærmere 14 man kommer, jo mere alkalisk er produktet. Tallet 7 er udtryk for, at produktet er neutralt.

Brugsopløsning:

Ved brugsopløsning forstås forholdet mellem mængden af koncentreret rengøringsmiddel og spandens indhold af vand. Værdierne herfor vil være fastsat af fabrikanten af rengøringsmidlet og fremgå af emballagen. Fx ¼ - ½ dl. rengøringsmiddel til 10 l. vand.

Beskyt gulvet:

Stop gulvets tilsmudsning ved entredøren. Sandkorn og snavs under sko og støvler skader gulvet, brug derfor en effektiv dørmåtte lige inden for døren og om muligt en skraberist eller dørmåtte uden for døren. Tunge møbler, komfur, køleskab, opvaskemaskine og lign. skal flyttes med forsigtighed, da der ellers kan opstå varig skade i linoleummen.

For at beskytte gulvet mod friktionsmærker og ridser bør ben på borde og stole være forsynet med filtdupper eller lign.Hvis banesamlingerne ikke er trådfuget, skal linoleum vaskes med en hårdt opvredet klud. I områder, hvor det er nødvendigt med vådrengøring i større omfang, anbefales det at banesamlinger tætnes (trådfuges) med en smeltetråd.

Obs! Brug aldrig alkaliske rengøringsmidler, fx brun sæbe, soda, lud, skurepulver o.l. på linoleum.

Grundrengøring:

Hvis den løbende rengøring ikke længere giver et tilfredsstillende resultat, kan gulvet vaskes med lunkent vand tilsat et universelt rengøringsmiddel eller et grundrengøringsmiddel. Inden den løbende rengøring genoptages, vaskes gulvet med lunkent vand tilsat et vaskeplejemiddel med voks.

Obs! Er gulvet stærkt tilsmudset efter lægningen, kan det anbefales, at der gennemføres en grundrengøring, som beskrevet ovenfor.

Rengøring:

Den løbende rengøring af linoleumsgulve foretages ved støvsugning med børste mundstykke, blød kost eller tør moppe.Efter behov vaskes gulvet med lunkent vand tilsat et vaskeplejemiddel uden voks, der sammen med  rengøringsvandets normale indhold af kalk, vil danne en beskyttende og plejende film på gulvets overflade.

Obs! På gulve af linoleum må der ikke anvendes rengøringsmidler med en pH-værdi over 9,5 i brugsopløsning.

Rengøringsmidler:

Sommer´s gulve forhandler rengøringsmidler tilpasset vores gulvbelægninger:  Som neutralt grundrengøringsmiddel anbefaler vi Monel Grundrens.Til daglig vedligeholdelse anbefaler vi Monel Gulvpleje. Monel gulvpleje renser og beskytter gulvet på én gang. Monel gulvpleje indeholder ikke voks men efterlader en mat glans, der om ønsket kan poleres op. Begge rengøringsmidler fås i 1 og 10 L. emballager. 

Pletnøgle

Få et uforpligtende tilbud på belægning af linoleum

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Plet

Tages af med

Almindelig plet fra husholdningen

En fugtig klud, evt. tilsat et grundrengøringsmidde

 Asfalt, tjære og skopuds

Mineralsk terpentin

Rust, urin, afførring og opkast

Vand tilsat 10% eddikesyre

Malerpletter, tyggegummi, lim og lign.

Skrab forsigtigt med en spartel 

VI HAR LAVET GULVE FOR