Få behandlet dit trægulv med lud & sæbe
Ludbehandling har til formål at bevare den lyse farve på gulve af nåletræ, ask, bøg, hevea m.v.
Hvis trægulvet ikke ludbehandles, vil det blive mørkere under sollysets påvirkning. Ludbehandlingen standser gulvets naturlige gulning, men beskytter ikke mod slid og tilsmudsning. Ludbehandling skal derfor efterfølges af behandling med Natursæbe eller Trægulvolie. Gulvet må altså ikke bruges, før det er færdigbehandlet med sæbe eller olie.
Sommer’s Gulve er dine foretrukne gulvmænd til at behandle dit gulv med lud – vi har mange års erfaring og er specialister på området. Vi udfører ludbehandlinger for både erhverv og private, og kan bl.a. nævne kunder som EDC, Imerco og BR Legetøj.
Fordele ved ludbehandling af trægulve:
- Hæmmer gulningen i trægulvet
- Ved rengøring fjernes ridser og mærker
- Giver trægulvet et autentisk udseende
Vi kører til København, Køge, Nordsjælland og samtlige byer der imellem.
Er du erhvervskunde, læs mere her.
Godt at vide om ludbehandling af trægulve
Intet er så smukt som velplejet trægulv. Med sæbe kan man vaske sig til en naturlig, silkeblød overflade, der er mindst lige så smuk som en oliebehandlet flade og på sin vis lige så stærk. Gulve af fyr, gran, lærk og pitch pine kan som grundbehandling mættes med sæbe. Det giver en rustik overflade, som vedligeholdes med jævnlig vask med sæbe. Hvis du ønsker at bevare gulvets lyse nuance, skal det ludbehandles før grundbehandling med sæbe.
Billeder fra en ludbehandling
Få et uforpligtende tilbud på ludbehandling
Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.